Forside
Bestyrelse
Litteratur
Medlemskab
Generelt
Levevis
Opdræt
Vandkvalitet
Spørgsmål
Salg
Konsulenter
Kogebog
Året Rundt

Året rundt ved krebsesøen

Hvad sker der egentlig ved en krebsesø? Billederne fra foreningens medlemmer fortæller om årets gang ved krebsesøen. Om pleje af sø og vand, fangst af krebs, krebsegilde, møder og arrangementer i foreningen, og livet over og under vandet.



Iltsvind under isen

Januar - det er mørkt og koldt. Hvis is og sne bliver liggende på søen mere end to måneder kan der opstå iltsvind, så krebsene bliver kvalt. Derfor er det vigtigt, at der er halvanden til to meter vanddybde i en krebsesø. Det giver plads til nogle kubikmeter vand med opløst ilt, så der er noget at tære af, når is og sne lukker for adgangen til luft ovenfra.


Hul i isen

Marts - isen har nu ligget i tre måneder, og der er ikke udsigt til tøvejr foreløbig. Iltindholdet er nede på 50 pct. En lille 40 watt kompressor og en bobleslange laver hurtigt hul i isen. Hvis kompressoren startes i en periode med tøvejr, kan hele søen blive isfri, og vandet iltet inden for en uge.


På messe

Marts - Krebseavlerforeningens stand på Jagt- og fritidsmessen i Odense Congress Center.


Efter messen

Kim, Morten og Benjamin efter oprydning af standen.


Geologi for sø-folk

Hvordan finder man et godt sted at grave sin krebsesø? Den 14. maj viste Gert geolog fra Fyns Amt rundt på Bolmerodet, hvor Kim havde gravet prøvehuller på sine marker. Det er bedst at grave prøvehuller sommer eller høst, hvor grundvandet er lavest. Dér hvor grundvandet stiller sig i hullet har man vandstanden i den kommende sø. Man kan også tage en analyse af vandet, og på den måde finde ud af, om det er rent nok til krebs.


Ramt en vandåre

Kim har ramt en vandåre på bakken. Rent og klart grundvand strømmede ud af et lag sand en meter under jordoverfladen. Vandet var både renere og ikke så langt nede som i prøvehullet nede i lavningen ved siden af en mose. Ingen tvivl om at det er et bedre sted at grave krebsesø på bakken end nede ved mosen.


Krebseklo - ven eller fjende

Krebseklo ligner toppen af en ananasplante. Den kan både leve neddykket og vokse som flydeplante på vandet. Den vokser hurtigt, og kan derfor bruges til at rense vandet for næringsstoffer, så alger og andre vandplanter udkonkurreres. Hvis planten får lov at brede sig kan den kvæle alt liv i søen. Derfor er man er nødt til at tynde ud i planterne en eller to gange i sommerens løb for at undgå, at den dækker overfladen helt, så bundplanter og andet liv går til grunde. Krebseklo afprøves nu af nogle af foreningens medlemmer for at finde ud af, om den kan bruges som plantefilter til at rense vandet, og om det også kan lade sig gøre at holde den under kontrol, så den ikke breder sig for meget.


Ene mand imod krebseklo

Kim udplantede for 10 år siden krebseklo i et vandhul. Det drejede sig kun om nogle enkelte planter. De var ganske dekorative, når de stod med deres lysende blade i små grupper. De begyndte dog at sprede sig og jeg begyndte at tage dem op sammen med vandpileurten, vandpesten, dunhammer, åkander.... you name it. I takt med stigende vandstand, der hindrede oprensning i waders og begyndende kapitulering, lod jeg stå til. Det resulterede i en næsten total dækning af vandspejlet med krebseklo. I parentes bemærket fortrængte den dog vandpesten.


En høtyv som våben

En ekstra tand svejset på en høtyv er viste sig brugbar. Krebsekloen er fæstnet til bunden med ganske tynde rødder. I mange tilfælde ser det ud til, at jeg fik rødderne med op.


Gravemaskine til det hårde arbejde

Gravemaskinen kan også bruges til at fiske krebseklo op langs bredderne. Når først krebsekloen er lagt op i en bunke langs bredden, tager det ikke mange dage før bunkens volume er reduceret til en fjerdedel, for ikke at tale om vægten. For selvfølgelig skal de optagne krebsepest fjernes fra bredden, så den borttagne kvælstof ikke kommer tilbage til søen. Jeg har før eksperimenteret med at lægge en wire ud og så trække planterne ind. Jeg fik det ikke til at virke. For stort forarbejde og for meget bøvl med at få krebsekloen viklet ud af wiren. Jeg anbefaler høtyven med den ekstra tand. Min erfaring er, at krebsekloen er ganske let at fjerne, men at den spreder sig aggressivt og efterlader bunden total død og uden ilt.


Åbent hus på Tingbjergvej

Bodil og Hans Nissen holdt åbent hus arrangement den sidste søndag i juli. Arrangementet var annonceret i amtets folder 'Ta med ud i naturen' og i Jyske Vestkysten samt andre ugeaviser. Vajret var perfekt, da dagen oprandt. 150 krebseinteresserede mødte op, spørgelysten var stor, og folk hyggede sig gevaldigt. Vi havde god hjælp i Morten Simonsen som krebsekonsulent. TV Syd kom også forbi og lavede et udmærket indslag i dagens nyheder.


Generalforsamling 2006

- blev holdt på Maglesø Traktørsted.


De sjællandske alper

Maglesø ligger i nærheden af Sorø. Stedet kaldes også "De sjællandske alper", og der ligger en smuk sø i et dødishul, som er dannet ved bortsmeltning af et isbjerg, den gang isen trak sig tilbage efter sidste istid.


Æresmedlemmer af foreningen

Gunhild og Jørn Wolff Madsen, Løsning, blev æresmedlemmer af Danmarks Krebseavlerforening. Henry Hedelund overrækker har her fornøjelsen af at overrække æresmedlems beviset.


Et godt tag på krebsene

Biolog Eilif Byrnak fra Vestsjællands Amt gennemgik lovgivningen omkring søer og udsætning af krebs. Eilif viste også rundt på sin ejendom, hvor huller fra grusgravning nu er gode krebsesøer.


Stejle skrænter ned til vandet

En ældre grusgravsø med stejle brinker fra en tid, hvor der ikke var sat penge af til at efterbehandle arealet, når grusgravningen stoppede.


Når jorden er for ringe til landbrug

For få år siden var her en ganske almindelig flad mark. Nu er der blevet gravet grus, og der er opstået en smuk sø. Vandet i Eilif's nye sø har den særlige blå farve, man kun finder i de reneste søer herhjemme. Den magre og næringsfattige jord er uegnet til landbrugsdrift, men velegnet til natur. Græsset har endnu ikke nået at etablere sig på den nøgne sandjord, der blev efterladt efter gravningen. Om nogle år vil der nok udvikle sig et flot overdrev og en sø med et rigt dyre- og planteliv.


Aftenstemning hos Tim Barker

Foreningens generalforsamling og sommertur sluttede hos næstformand Tim Barker i Tølløse. Mens vi ventede på, at grillkødet blev klar, foretog nogle af os en besigtigelse af Tim's krebsesø.


Forår i grusgraven

Isen er lige smeltet. Tørre stængler fra siv og rør flyder på vandet. Nye, friske og grønne spirer er på vej op inde på det lave vand. Gedderne er ved at komme i forårs humør, og går snart i gang med at gyde. Krebsene har ikke rigtig slået an i denne sø. Måske fordi der er for mange ål. I nabo søen, hvor der ikke er fisk, er 200 krebs blevet til 2000 i løbet af seks år.


Fire mand rykker ud

Danmarks Krebseavlerforening har i år 2005 taget initiativ til at oprette en konsulent tjeneste. De vordende konsulenter mødtes i marts hos redaktør Jørn F. Andersen - som går forrest - for at drøfte rammerne for tjenestens fremtidige virke. Konsulenternes opgave er at rådgive og vejlede krebseavlere, som ønsker at få belyst mulighederne for at udsætte krebs eller forbedre en eksisterende bestand af krebs.


Kabbelejerne blomstrer

Eng-kabbelejen er meget almindelig i moser og enge. Den blomstrer i april. Sammen med andre engplanter er den med til at give søbredden et præg af blomstereng. Man kan købe den i havecenteret, og plante den ud tidligt om foråret på våd jord. Eller man kan høste frø i juni og sprede dem på våd jord. Kabbelejer har ingen betydning for krebsene, men de forskønner landskabet, og giver miljø omkring søen.


Bukkeblad danner hængesæk

Bukkeblad vokser ved bredden af søer og tørvegrave. Stænglerne kan danne hængesæk i form af en måtte af plantestængler på vandet. Den kan sagtens plantes ud, og vokse i en krebsesø. Blot vandet ikke er alt for næringsrigt.


Kun om natten

Krebsene er normalt kun fremme om natten. Her er én af dem taget med blitz. Den kravler rundt på kildemos. Det er en af de bedste bundplanter i en krebsesø.Mosset er grønt både sommer og vinter. Det giver skjul til et mylder af smådyr. Krebseyngel kan gemme sig for aborrerne. Mosset virker også som plantefilter, og renser vandet for næring, så der kommer færre alger i søen.


På jagt efter frøer

Vi har mange frøer i vor krebsesø. De grønne frøer kvækker og laver koncert i sommernatten. Børnene synes de er sjove at fange. Der er tit mange frøer og salamandere i krebsesøer. I hvert fald hvis søen er fri for fisk, som ellers er slemme til at spise haletudser og salamandere.


Altid noget at kigge på ved en krebsesø

Krebsesøer har ofte et rigt dyre- og planteliv. Der er flere dyr end i de fleste søer her til lands. Det hænger sammen med, at man er nødt til at passe søen for at holde en god vandkvalitet af hensyn til krebsene. Jo renere vand, des flere dyr og planter indfinder der sig i søen. Hvis en sø ikke passes, ender det ofte med, at den bliver forurenet med næring, så det ender med alger, andemad og mudder - og ikke ret mange dyr og planter.


Hedemosens blomst

Kragefod med de smukke, rustfarvede blomster vokser i hedemoser og søer med næringsfattigt og surt vand. Stænglerne kan slå rod, og blive til nye planter, hvis man stikker dem i våd jord. Hvis forholdene ellers passer planten, kan den vokse mellem de andre sumpplanter ved en krebsesø. Også selv om vandet ikke er surt. På billedet vokser den sammen med sumpstrå. Frøene af den kan kun spire på sur jord.


Grøn sommer

Juli er højsommer, og det hele er grønt. Kornet og græsset i engen vokser på fuld tryk. Vandplanterne i mosen kan fortælle, hvordan det står til med vandkvaliteten.Hvis vandet er grønt af alger, eller dækket af trådalger og andemad, er det tegn på forurening med næring. Den kan komme fra dræn, spildevand eller ænder. Er vandet forurenet, kan der ikke leve krebs i mosen, før den er blevet renset. Hvis vandet er klart, og der er bundplanter på to meters dybde, er det tegn på, at vandkvaliteten muligvis er god nok til krebs.


Kransnålalger er krebsenes livret

En voksen krebs kan spise en tot kransnålalge så stor som den selv på en enkelt nat. Er der mange krebs i en sø, kan de helt rydde søen for kransnålalger, med det resultat, at krebsene sulter, og vokser langsomt. Der bliver mange små og få store krebs i søen. Det er derfor vigtigt, at man høster tilpas af sine krebs, så der ikke bliver overbefolkning i søen. Mere end ti krebs pr. løbende meter bred, som på billedet, er nok i overkanten af hvad søens kransnålalger kan holde til.


Måleudstyret afprøves

September mødtes krebsekonsulenterne hos foreningens formand, Kim Thomsen. Denne gang for at koordinere arbejdet, og afprøve måleudstyret. Vi har udstyr til at måle ilt, surhedsgrad, fosfor, temperatur, sigtdybde samt hente planter og tage mudderprøver fra bunden af søen. På den måde har vi ganske gode muligheder for at stille diagnosen på en sø, og finde ud af, om den egner sig til krebs, eller hvad der kan gøres for at forbedre den til krebs.


Der er serveret

Her er et fad med kogte flodkrebs i størrelsen 100-140 gram stykket. De bliver sjældent større end 150 gram. Det er meget vigtigt, når man koger krebs, at komme blomstrende skærmdild i kogevandet. Derfor er det en god idé at så nogle rækker dild i køkkenhaven, så man er forberedt, når krebsesæsonen oprinder i august-september.


Sommertur til Elsesminde

Foreningens sommertur og generalforsamlingen var i år henlagt til Fyn. Vi besøgte produktionsskolen Elsesminde i Odense. Her fortalte fiskemester Kurt, hvordan de opdrætter havørred-smolt til udsætning i fynske åer. De to piger kigger på tanken med moderfisk.


Generalforsamling i Danmarks Krebseavlerforening

- blev afviklet i god ro og orden på hotel Ærø i Svendborg. Efter de lovpligtige punkter på dagsordenen var behandlet, og svendborggryden sat til livs, sluttede vi dagen med søvandring, krebsefangst og biksemad hos vores gode redaktør, Jørn F. Andersen i Stenstrup.


Bladene falder

De første nætter med nattefrost, og den første efterårsblæst er ved at ribbe træerne for blade. Pas på med store træer tæt på en krebsesø. Bøg, eg, ahorn og ask har mange og tunge blade, der nemt kan blive for meget for vandmiljøet i en lille sø. Bladene tilfører næring, og danner mudder. Der kan nemt dannes en centimeter bladmudder om året. Mudderet gøder alger, og laver iltsvind og giftgasser ved gæring. Det er bedst at holde træerne i ti meters afstand fra vandet.


Tørvemose i birkeskov

Gråpil, birk, elletræer har beskedent bladfald. Derfor kan tørvemosen i birkeskoven sagtens have fast bund uden mudder, med både masser af muslinger og kildemos på bunden. Et udmærket krebsevand, forudsat der ikke er ål i mosen. Nåletræer er også gode træer tæt på en sø. Fyr, gran og lærk taber ikke nåle i vandet. Graner omkring en skovsø kan ligefrem værne søen imod bladfald fra løvtræerne i skoven.


Den første sne

Det er november, og den første sne er faldet. Krebsene går ikke i dvale, eller sover vintersøvn som frøer, flagermus og pindsvin. De bliver bare langsomme og sløve, og sidder hele vinteren i deres huller, og venter på at det igen skal blive forår med sol og varme.


Træt af vinterens sne og slud

Her skulle have været et billede af krebseruser ved en islagt sø med sne og høj, frostklar himmel. Men jeg har ikke fået noget billede, så det bliver i stedet et motiv med hummertejner ved stranden på Phi Phi Island, taget nytårsdag. I det 30 grader varme vand vokser hummer, krabber og rejer dobbelt så hurtigt som flodkrebsene herhjemme i det kolde Nord.