Danmarks Krebseavlerforening

Forside - Bestyrelse - Litteratur - Medlemskab - Generelt - Levevis - Opdræt - Vandkvalitet - Spørgsmål - Salg - Konsulenter - Kogebog


Natursø

Opdræt af krebs

Hvis man går med tanker om at gå ind i krebseavlen, må man overveje sine muligheder.
- har jeg umiddelbart vand på min jord ?
- har jeg et lavt område, hvor grundvandet står højt, og hvor jeg hvert år troligt sår til, men kun med møje og besvær får høstet ?
- er det vand, jeg råder over, i orden ?
- hvor meget vil jeg investere ?
- hvad vil jeg med krebsene ? - skal det udelukkende være lidt hobbyavl med egne krebs til eget bord eller, vil jeg have lidt indtægter ud af det.

Ekstensivt opdræt

Der er flere måder at gribe sagen an på.
Hvis man blot ønsker egne krebs til eget bord, har man måske en gammel mergelgrav, som blot lider under den skavank, som utallige mergelgrave lider under. Den er groet helt til i pilekrat og randbevoksningen er blevet så kraftig, at lys og luft er lukket ude. Vandet er dødt på grund af mangel på lys og luft, og der er intet liv i den.
Her er en renovering nødvendig, men det kan gøres for en meget rimelig udgift.
Når mergelgraven er renset op, og det hele har sat sig lidt, udsætter man enten krebseyngel eller sættekrebs, og i løbet af 3-4 år er den naturlige reproduktion i gang, og måske allerede det fjerde år, kan man fange de første store hankrebs.
På samme måde hvis man har et område, hvor det vil være rimeligt at grave en ny sø. Man graver søen ud fra ens behov, og i de allerfleste tilfælde vil anstrengelserne følges af succes.
Man er gået ind i den helt ekstensive krebseavl, som alene bygger på naturens præmisser. Man sætter krebsene ud. Venter et par år eller tre, og har ikke andre udgifter end etableringsudgifterne. Det hele passer sig selv, og man skal blot fange krebsene, bortset måske fra lidt arbejde med en buskrydder el.lign. for at holde bredderne åbne for lys og luft.

Semi-intensivt opdræt

Hvis man vil lidt mere, og gøre krebseavlen til en niche for sig selv, skal der investeres lidt mere. Udbytterne står naturligvis i forhold til søens størrelse (bredde-længde), og man skal grave et anlæg, som opfylder kravene til en produktion.
I dette tilfælde går man udelukkende ind på krebsenes krav, og hvor man i første tilfælde lavede sin sø udelukkende på naturens præmisser, tilgodeser man nu udelukkende krebsene, og det hele er blevet lidt mere kommercielt.


Svensk krebsedambrug. Foto: Jørn F. Andersen.

Dambrugsdrift

Her har man krebsene gående i gravede damme. Krebsene sorteres, så det er samme aldersklasse, der går i hver dam. Når krebsene er ved at nå spisestørrelse, fodres de. For at sikre krebsenes krav til ilt, skal dammene beluftes. Fodringen næringsberiger dammene, så der dannes alger og mudder.Dammene skal derfor regelmæssigt tømmes for vand, og hovedrengøres, ved at bortgrave mudderet.

Rådgivning

Et godt råd på forhånd er - lad være med bare at grave en krebsesø efter bedste overbevisning. Søg rådgivning først. Det er ikke lige meget, hvordan søen bliver udformet. Alt for mange gange ser man, at søen er gravet og ligger færdig, når krebsene bestilles, og mange af de elementære krav er ikke opfyldt, og så er det meget svært at rette op på.

Danmarks Krebseavlerforening står altid til rådighed med gode råd, og der kan henvises til erfarne krebseavlere, som er villige til at give rådgivning på stedet, ligesom enkelte er i stand til at udføre projekteringsopgaver.

Her skal ikke oplyses om priser for gravning m.v., men henvises til stedlige entreprenører, som gerne giver et tilbud. Indhent flere tilbud.

Lovgivning

Uanset om det drejer sig om renovering af en bestående sø eller det drejer sig om nygravning, skal man have tilladelse fra sin kommune.

Loven siger endvidere, at det er forbudt at ændre på tilstanden af søer på 100 m² og derover, og der må ikke ændres i tilstanden af enge og moser på 2.500 m² og derover uden tilladelse.

Iflg. Naturbeskyttelsesloven af 1992 er det forbudt at udsætte artsfremmede dyr i den danske natur. Dette betyder, at signalkrebsen og andre fremmede krebsearter ikke må udsættes.
Kun den oprindelige danske art Flodkrebsen (Astacus astacus) er lovlig.
Signalkrebsen og andre fremmede arter er forbudt.
Jvf. Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 495 af 16/6 1994 og nr. 334 af 26/5 1999

Beklageligvis findes der enkelte brådne kar, som sælger signalkrebs uden at fortælle køberen, at de ikke må udsættes.
Derfor - spørg altid om det er Flodkrebs, du køber.

Tilskud

Man kan få tilskud til udsætning af krebs på lige fod med udsætning af fiskeyngel uanset, om det drejer sig om udsætning af yngel eller større sættekrebs.
Tilskuddet gives efter krone til krone-princippet. Dvs. at man selv skal betale 50% af prisen for krebsene. Fiskeriministeriet yder de øvrige 50%.

Ansøgningsskema kan hentes her:

Vejledning om udsætning af krebs kan hentes her: